Hvem er vi
 

Vi bor i Espergærde, der ligger 7 km. syd for Helsingør og ca. 35 km. nord for Københavns Centrum.
Vore to voksne børn er forlængst flyttet hjemmefra.

Vi startede opdræt i 1995, opdrindelig med Somali, men valgte senere MAINE COON pga. dens størrelse, dens pelskvalitet og dens helt specielle temperament.  Men vi holder stadig meget af Somalikatten, og vores dejlige Oliver har fulgt os indtil Marts 2009, hvor vi fulgte ham afsted, på hans sidste rejse, til Regnbuebroen.
Vore katte bor sammen med os og har adgang til en lukket have. De er meget sociale og tillidsfulde.

Vi har bestræbt os på, at opdrætte store, stærke og nervefaste katte med et kærligt og tillidsfuldt temperament, og som typemæssigt lever op til standarden.
Vi bruger megen tid på at udstille vore katte, dels fordi vi synes det er sjovt at udstille, men også for at få vore dyr bedømt, så vi hele tiden kan være opdateret med de sidste nye tiltag omkring standarden og racens udvikling.

Vi har lejlighedsvis killinger til salg i forskellige farver og køn, til kæl og under tiden til avl. Du er altid velkommen til at kontakte os enten på telefonen, e-mail eller personligt. Husk der er ingen købetvang, men hvis du køber hos os, får du en garanteret loppe-/og ormefri kat, samt en sundhedsattest og en Fife-stamtavle (kattens dåbsattest).
Siden 2004 har vi scannet vore avlskatte for HCM, og DNA-terstet for
MyPBC3.

Vi er medlem af MAINE COON-klubben Danmark og "RACEKATTEN" og er dermed automatisk registreret i Felis Danica og Fife.

Iflg. Købeloven og Felis Danica, følger der en køb/salgs-kontrakt med katten. Det er en sikkerhed for os begge, hvis der evt. senere opstår misforståelser .

Vi forventer ikke, at du går på udstilling, men hvis du en dag får lyst, vil vi hjælpe og støtte dig så meget som muligt, så du får en god oplevelse.

Har du lyst til at kontakte os kan det gøres på:

                                     

  4913 1188                              

 

Mange hilsner

Lotte og Bent Jeppesen 

Hovgårdsparken 14 st.th.

3060 Espergærde


Site designed and maintained by Lotte jeppesen, Gugger's Maine Coon
l.b.jeppesen@post.tele.dk
© All rights reserved
 Updated 2010-08-15 12:53